Hurra for hjemløseplan – og ja tak til konkrete indsatser for hjemløse!

Af: Rikke Lauritsen (kandidat til kommunalvalget) og Anne-Mette Wehmüller (Rådmand og Spidskandidat til kommunalvalget)

Frederiksberg Kommunes hjemløseplan har modtaget næsten 25mio. kr. fra den såkaldte satspulje. Planen handler om at hjælpe flest mulige ud af hjemløshed og give dem et godt og stabilt liv i egen bolig. Projektet kommer bl.a. til at betyde, at Frederiksberg i løbet af 2010 får 7 alternative herbergsboliger og 10 ungdomsboliger med bostøtte. Det vil gøre det muligt at afkorte den tid, borgerne bor på herbergerne. I SF mener vi, at det er på tide, at der skabes reelt fokus på ”det andet Frederiksberg”. Det Frederiksberg som ingen taler om, men en stigende gruppe er en del af. Vi mener samtidig, at man i forbindelse med udmøntning af puljen bør rette skarpt fokus mod etablering af alternative boformer, f.eks. ved at man lader sig inspirere af de såkaldte skæve boliger – hvor hjemløse får tag over hovedet – men er med til at skabe et hjem på egne præmisser. Det kunne f.eks. ske ved at etablere en skurvognspark. Vi er bekendt med, at der er et område ved Søndre Fasanvej 34, som støder op til Kirkegården, Zoologisk Have og Roskildevej, som kunne være egnet til at etablere såkaldte ”skæve boliger. En oplagt opgave at kaste sig over i forbindelse med udarbejdelsen af konkrete indsatser for kommunens hjemløse.

Se også:
  1. Et budget i pædagogerne og børnenes tegn
    Af: Anne-Mette Wehmüller, Spidskandidat og Pernille Fendrich, kandidat til kommunalvalget. Begge SF Vores daginstitutionstilbud til kommunens nye verdensborgere har i en årrække været præget af alt for mange lappeløsninger, i form af...

Om Anne-Mette Wehmüller

Uddannet Cand.mag. i Europastudier. Civilt projektleder og forfatter til undervisningsmaterialer i miljøorganisationen, Det Økologiske Råd og har siden 2005 været aktiv kommunalpolitiker og medlem af SF’s hovedbestyrelse og med til at lægge strategier for et SF i vækst og forandring lokalt og landspolitisk.
Dette indlæg blev udgivet i pressen, social politik og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>