Ofte handler den politiske debat om personer – og i mindre grad om hvad vi skal leve af – og hvordan vi skal leve i fremtiden. Ferie-Lene, Helle og mandens skattesag og Ole Sohns fortid som leder af DKP er blot få af mange meget personfikserede sager
Hvorfor ikke i stedet tale vækst nu og her og i fremtiden? Hvorfor ikke tale politik og Danmarks fremtid? Det vil vi faktisk gerne i SF. Vi vil gerne en grøn erhvervspolitik. Vi skal skabe bærende principper for den kommende erhvervspolitik. Dette forudsætter, at vi slår en solid pæl gennem to (meget forskellige) myter: – At S og SF vil malke dansk erhvervsliv – At politikerne bør holde sig fra erhvervspolitikken!
Vi skal skabe bærende principper for den kommende erhvervspolitik. Dette forudsætter, at vi slår en solid pæl gennem to (meget forskellige) myter: – At S og SF vil malke dansk erhvervsliv
- At politikerne bør holde sig fra erhvervspolitikken!
En ny erhvervspolitik skal skabes i dialog med erhvervslivet. Hermed en invitation.
Vinteren er kommet. I sommers var debatten ellers for en kort stund ret spændende. Bevares, også lidt komisk. Midt i agurketiden oplevede vi – en ellers anerkendt forsker tage afstand fra det erhvervspolitiske udspil i S og SF’s Fair Løsning, hvorefter Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv og Cepos kommer udspillet til undsætning! Midt i sommerheden opstod desværre også en del myter, som vi også gerne skal have gjort op med.
Bl. a. forlød det: ”Danske Virksomheder risikerer at miste 24 milliarder kroner…..” (2. august)
- Så lad os få skik på debatten! Støtten til erhvervslivet i Danmark udgør samlet set 23, 5 mia. I SF lægger vi faktisk stor vægt på at en ny regeringspolitik skal sikre nye arbejdspladser, og bringe Danmark ud af krisen. For der er slet ikke ræssonement i at spilde en god krise. Det er nu en gang virksomhederne og lønmodtagerne der skaber vækst! Derfor er vi da heller ikke så torskedumme at save den gren over, der skal sikre vores fremtidige velfærdssamfund.
De, der har læst vores erhvervspolitiske udspil vil vide, at kun den finansielle sektor, landbruget, og andre, der er blevet forgyldt af den nuværende regering, eller bevidst unddrager sig skat, har noget at frygte af den kommende regering. Der skal være rimelighed til.
I mit civile arbejde som projektleder i miljøorganisationen, Det Økologiske råd kæmper jeg bl.a. for at få grønne job om miljøteknologi på dagsordenen. Danmark har en meget lang række af spirende vækstvirksomheder, der står på spring som vordende gazeller, når vækstbetingelserne bliver de rette. Men det har de ikke været under VK-regeringen, og Løkkes visioner strækker præcis til mere af det samme!
Per Nikolaj Bukh
Per Nikolaj Bukh fra Ålborg Universitet var ude med kritik af planerne i Fair Løsning. Han mente ikke at politikerne burde blande sig i, hvilke brancher, der skal satses på fremover. Det har vi ikke forstand på, mente han… Et tankevækkende og ikke specielt demokratisk argument fra en professor, der har gjort sig internationalt bemærket med sin forskning i offentlig styring!
For det er jo netop politikernes opgave at prioritere og fokusere erhvervspolitikken. Og det er måske netop den opgave, som den nuværende regering i størst udstrækning har forsømt. Vennerne i landbrug og bankverdenen er i stedet blevet forgyldt. Og netop derfor bliver alle kommende støtteordninger også forsynet med en udløbsdato, så de ikke er permanente, men midlertidige.
Når Dansk Erhverv, Dansk Industri og selv Cepos har meldt sig meldt sig på banen blandt støtterne til en grundig gennemgang af erhvervspolitikken, burde det tale sit tydelige sprog. Selv ikke erhvervslivet er tjent med, at regeringen lader stå til på et så vigtigt område år efter år.
I SF står vi med andre ord overfor et ret enigt erhvervsliv, der gerne spiller med på en ny og progressiv erhvervspolitik. Det kom bl.a. til udtryk på SF’s landsmøde hvor Novozymes’ direktør Steen Riisgaard var inviteret til at holde oplæg om centrale indsatsområder. Det fortæller mig, at vi i SF har rigtig meget at tale med erhvervslivet og de øvrige samarbejdspartnere om, når vi skal fastlægge og udmønte vores erhvervspolitik.
Lad mig så lige samle op på, hvorfor vi skal have en stærk politisk ansvarlig styring og prioritering af erhvervsstøtten.
For det første er erhvervsstøtte ikke fattighjælp til betrængte virksomheder, men strategisk samfundsudvikling, der skal sikre, at de brancher, som samfundet skal leve af i morgen, de udvikles og dyrkes under de helt rette vækstbetingelser.
For det andet fordi den nuværende regering til fulde har vist hvordan tildeling af støtte og gaver uden omfattende politisk kontrol, mister netop dén – kontrollen.
For det tredje fordi erhvervsstøtten vil være en af en ny regerings måder at nå en række meget vigtig miljø- og velfærdspolitiske dagsordener på, f.eks. genetablering af tabte jobs, kamp mod ungdomsledighed m.v.
På egne vegne vil jeg gerne love, at jeg i min folketingskampagne vil benytte lejligheden til en intens dialog med alle de parter, der kan have interesse og part i den kommende. regeringserhvervspolitik. Det er et løfte! Også selvom det lader til at kontraktpolitikkens æra er ved at være slut.
Vi har brug for omstilling til langt lavere CO2-udslip. Det kan gøres ved kloge investeringer og stimulation af nye grønne arbejdspladser. 150.000 danske arbejdspladser er forsvundet på få år. Det kræver en gennemgribende fornyelse af dansk økonomi, hvis vi skal være en af verdens grønne økonomier og ikke fortsat miste terræn til andre europæiske lande og Kina. Det kræver investeringer i energibesparelser, biogas, solceller, vindmøller, kollektiv trafik og elbiler.
Det betyder bl.a., at vi hurtigst muligt skal omstille vores energiproduktion fra afbrænding af fossile brændstoffer som kul og olie til vedvarende energikilder som f.eks. vind, biomasse sol og bølgekraft.
Vi skal omstille vores transport-sektor, så persontransport så vidt muligt foregår med kollektivtrafik eller på cykel, og den nødvendige bilkørsel sker med biler, hvor der ikke anvendes fossile brændstoffer.
Der skal gøres en langt større indsats for at spare på energien. Både i offentlige og i private bygninger og den teknologiske styring af energiforbruget skal forbedres.
Ofte bliver klimadebatten til et slagsmål om teknologier. Det nytter ikke noget. Vi skal være åbne overfor nye teknologier og gamle teknologier med ny potentiale.
For grønne investeringer skaber vækst og nye arbejdspladser. Lad mig konkretisere:
Solcellenation!
Tyskland har ved at satse massivt på tilskud til at opsætte solceller og solfangere gjort sig selv til et centrum for solenergi, ligesom Danmark er inden for vindkraft. I ingeniøren har man bl.a. kunne læse, at en foreløbig opgørelse fra det tyske miljøministerium, viser, at 50.000 tyskere arbejder alene inden for solenergi. Den tyske vindmøllebranche kan prale med 20.000 beskæftigede. Hvorfor ikke opstille et ambitiøst mål om at Installere 2MW solceller på offentlige og private bygninger. Investeringen vil være til at tage at føle på. Hvorfor ikke også gøre Danmark til en solenergi nation?
Vindmøller til havs!
Vi har længe investeret i vindmøller. Men der er behov for, at vi tjekker teknologien i sømmene evt. udskifter ældre mindre møller i Danmark med f.eks. havvindmøller. Investerer vi knap 2mia. kr. årligt i fem år fremmed opførelse af to nye vindmølleparker, kan vi skabe mere end 2000 nye arbejdspladser. Hvorfor gå glip af det?
Slip elbilerne løs!
Lad os slippe elbilerne løs. Vi er godt i gang. Vi har de rette økonomiske incitamenter – en afgiftsfritagelse som nu fortsætter indtil 2015. Elbiler i alle afstøbninger bliver lanceret. I den kommende tid handler det om at få kommunerne med op på beatet, så det er muligt for ”helt almindelige” borgere at få ladet deres elbiler i ladestandere i byrummet.
Som jeg har skitseret ovenfor er en vigtig medspiller i mine øjne er her producenterne af miljøteknologi. I 2001 var Danmarks 4. største eksportindustri vindmøller. Den tid er forbi, men vi skulle gerne tilbage i kampen. Til det har behov for intensiv dialog med vindmølleindustrien, og de øvrige producenter af alternativ energi.
Én anden vigtig medspiller er boligselskaberne. Et oplagt sted at hente både arbejdspladser og ”lette” miljøgevinster er ved efterisolering af bygningsmassen. Det bliver kolossalt vigtigt for en n regering at sikre en modernisering af boligmassen energimæssigt, ellers kan vi ikke nå de reduktioner, som vi har lovet.
Og tredje vigtig medspiller, som er helt uomgængelig at få en troværdig dialog med, er naturligvis fagbevægelsen, som allerede har bidraget med forslag til, hvordan der kan udvikles flere grønne job i Danmark. Og potentialerne er store: biogas, geotermi anlæg, solceller, varmepumper, bølgekraft. Igennem det seneste år har Danmark tabt terræn. Fra engang at være en grøn vindernation er vi nu blot en blandt mange som har satset og vi tænker ikke fremadrettet. Der er brug for nye investeringer og prioriteringer. Prioriteringer som der ikke har været politisk flertal for markant at satse på.
Hvis vi ikke skal tilbage til 80’ernes lange arbejdsløsheds køer´, er det ikke alene vigtigt, at vi har fokus skarpt rettet mod frafaldet på ungdomsuddannelserne. Det er alt afgørende, at vi får skabt fremtidens grønne praktikpladser. Aktuelle tal skræmmer. I Frederiksberg kommune, hvor jeg selv er medlem af byrådet, har ca. 1000unge i alderen 15 – 24 år ikke afsluttet en ungdomsuddannelse. Og i det såkaldte udkants Danmark – på f.eks. Bornholm- kan man tale om en decideret ungdomskrise. Arbejdsløsheden blandt helt unge på Bornholm er tårnhøje mens praktikpladserne udebliver. En vigtig forudsætning for skabelsen af et grønnere Danmark med nye grønne job er at alle aktører spiller med. Med fokus rettet mod nye grønne teknologier som f.eks. elbiler, solceller, jordvarme og biomasse skaber vi ikke alene en grønnere udvikling men også nye grønne job, herunder nogle af de praktikpladser som den helt unge generation tørster efter.
Jeg har her blot nævnt fire vigtige prioriteter og tre mulige løsninger – centrale hjørneflag i en løsning af vores krise. Der er naturligvis flere! Og vi har et fælles ansvar for at italesætte udfordringen og ikke pakke krisen ind i lyserødt gavepapir til de unge. Jeg glæder mig til den kommende debat. Jeg ser frem til en intens dialog med partnerne, op til, og efter det kommende folketingsvalg.
